mandag den 25. august 2014

First days in LA

Starbucks i Amsterdam



Ankom til LA i onsdags om eftermiddagen, efter en meget lang dag undervejs. Mellemlandinger i Amsterdam og San Francisco. Total rejsetid fra jeg stod op, til jeg gik i seng = 26 timer.

USA er noget helt specielt. Alle mennesker er utroligt venlige og openminded. Det er ligesom jeg har fået det fortalt, - eller faktisk er det mere overvældende. 

Fra lufthavnen skulle jeg med en bus hen til Northridge, hvor skolen ligger. Jeg er så heldig at have så dejlige mennesker omkring mig, som fortalte mig om Airbnb, og havde fundet frem til et super billigt sted at bo.

Meningen var at jeg skulle bo her midlertidigt, indtil jeg kunne finde et værelse eller en lejlighed sammen med andre, eller selv. Lang historie kort, så bliver jeg! Det er det dejligste sted, super venlige mennesker og gode forhold.

Det er et stort hus i et 'good neighborhood', der er stor pool, have, barbecue, terasse, stort køkken, pool bord, osv osv. 
Jeg deler værelse med 4-5 piger. Der er en del udskiftning, eftersom de fleste kun bor her kort tid. Det er en slags hostel, bare i en privat bolig. 
Gode værelser, fine badeværelser, - og så er der alt hvad man skal bruge i et køkken.


Havde orientering torsdag, skolen er enorm. Der er masser af grønne områder, et kæmpe bibliotek, en boghandel, en mac store, + en masse coffee shops, sandwich barer, smoothie barer osv. 
Enormt og overvældende.

Fredag stod programmet på turist tur, arrangeret af skolen, til Hollywood, Rodeo Drive og Santa Monica Beach. 

Lørdag havde jeg fået fat i en bil og skulle for anden gang ud og handle. Herovre er det svært at købe økologiske varer i en 'almindelig' butik, hvilket virker helt vandvittigt når man er vant til danske forhold.
Jeg skulle jo have noget at spise, så købte nogle lokale grøntsager og frugt, og økologisk brød og æg. Normalt er jeg ikke fanatisk, men hold fast hvor er der mange tilsætningsstoffer i alting. Jeg var ved at blive sindssyg af at læse næringsdeklarationerne. Plus alting er øpfort i forskellige forhold, det er ikke pr. 100 gr. som i Danmark, hvilket gør det sindssygt svært at sammenligne.
Wholefoods er sagen. Fantastisk supermarked, en smule dyrt, - men de har sæ mange lækre ting.

Mere om indkøb i et senere indlæg.


Søndag Malibu Beach, - AMAZING. Intet mindre. Fulgtes med en flok fra huset, så vi var et sted som ikke var overrendt, eftersom man skulle gå ned af en stejl trappe og bagefter kravle over en masse sten. Smukt sted, de fedeste bølger og en dejlig vind.

I morgen starter mine første fag, skolesystemet er så anderledes end hvad jeg er vant til hjemmefra, så tingene er en smule komplicerede og det er svært at finde hovede og hale i det :-)

Mere om skolen i løbet af ugen når tingene falder på plads.

Enjoy!


Green area at School
Biblioteket
Green Smoothie :-)
Wholefoods shopping
Vores pool
Lime trees i haven
Skyr inspireret yoghurt
Malibu - Point Dume Beach
Malibu - Point Dume Beach
Malibu - Point Dume Beach
Malibu - Point Doom Beach
Klar til stranden :-)
First breakfast in the US at Starbucks
First Breakfast at the house
Hersheys cookies'n'cream chokoladebar

Ingen kommentarer:

Send en kommentar