onsdag den 29. oktober 2014

Uge 10 ud af 15

Igår modtog jeg en mail fra studiekontoret om at vi nu er i uge 10 ud af 15 på efterårssemesteret. Wow. 
Jeg kan på ingen måde forstå hvordan tiden er gået så hurtigt, desuden er det mig samtidigt svært at forstå hvordan vi i alverden skal nå alt der skal nås på 5 uger.
Der er diverse afleveringer, undervisning og eksamener og en masse stof der skal læres. Det skal nok blive interessant.

Jeg cykler i dag ud til CDI Early Learning Center hvor jeg har noget praktik i forbindelse med faget "Community Nutrition". På Fredag starter vi ud med Halloween tema, hvor der er skattejagt i haven, Troldmands slim og Heksedrik.. Uuuuh det bliver spøgeligt :-)

Jeg kører et projekt derude i de næste 7 uger (6 fredage - der er lige Thanksgiving som sniger sig ind) hvor det bliver i samarbejde med deres Garden Club. Projektet er inspireret af det danske PERISCOPE Smagsworkshop projekt og jeg glæder mig til at komme igang.

Projektet er baseret på Sapere metoden som handler om sanserne: Synssansen, Høresansen, Smagssansen, Følesansen, Luftesansen.

Børnene skal dufte, røre, lege, se, spørge og hjælpe i køkkenet. Det bliver super spændende at se hvordan det kommer til at gå, især fordi børnene er fra 0-6 år.
Men jeg håber at jeg med projektet kan gøre en forskel for børnene og deres forældre.

Når projektet rigtigt går igang laver jeg en lille update om det.

Lidt får jeg skam også oplevet, her et billede fra Death Valley.



fredag den 24. oktober 2014

Karakter og eksamens status - halvvejs igennem semesteret

Som jeg tidligere har skrevet om, så har jeg eksamener, prøver og afleveringer igennem hele semesteret.
Nogle er gået godt, -andre knapt så godt :-) Men jeg kæmper videre. Jeg har indtil nu haft 4 eksamener, 1 i hvert fag, og næste uge går jeg igang med 2. runde eksamener.
Alle er uden noter og uden bøger, min ene lærer har åbne spørgsmål og de 2 andre bruger en Scantron!

Yes, en scantron. Og hvad er så det.. Ja, jeg var også meget overrasket, det lød jo så teknisk. Det er bare et helt almindeligt papir skema som er nummeret 1-100 svarende til spørgsmål og så er der A-E som svarmuligheder ud for hvert nummer.
Og man skal selvfølgelig bruge en blyant for at markere sit svar. Meget moderne ;-)

Well, en scantron eksamen er en smule nemmere eftersom det bare er med at vælge et svar ud af de forskellige svarmuligheder.

De andre eksamener er noget helt andet, - det er komplicerede spørgsmål og man skal kunne huske så meget ud af hovedet. Ikke nemt!

Min eksamen i Medical Nutrition Therapy 1 var simpelthen så svær! Jeg skulle kunne svare på diverse spørgsmål omkring hjertekarsygdomme, medicin, hvordan en bestemt medicin virker, hvad det påvirker, dosis osv. SÅ SVÆRT!
Forinden havde jeg forberedt 9 sider med noter, som jeg selvfølgelig ikke kunne huske det hele af! :-) Surprise! Nå, men så ved jeg også hvordan eksamener kommer til at forløbe fremover.
Det var ikke en stor overraskelse at jeg dumpede den eksamen, og utroligt nok var jeg ikke skuffet.


Bortset fra det klarer jeg mig ganske udemærket, har fået gode karakterer i mine afleveringer og andre eksamener. Hårdt arbejde betaler sig!


lørdag den 11. oktober 2014

Lækker & Sundere Chokolade Smoothie

Selvom jeg er i LA og har næsen begravet i mine bøger det meste af tiden, - så er der stadigvæk tid til at bage en masse og lave lækker mad.

Har købt noget økologisk mel som har en super god gluten kvalitet. Har eksempelvis allerede bagt Speltbrød og Speltboller og Spelt chokoladeboller. Og det er noget som imponerer de fleste :-) Det at bage sit eget brød er ikke hverdag for særligt mange, så der ser man igen en stor forskel til Danmark.


Får lavet en masse Smoothies og vil lige dele denne nemme, lækre og meget sundere udgave af en Chokolade Smoothie



Chokolade Smoothie
 Ingredienser:
1 medium moden banan, gerne frossen
1,5-2 dl. minimælk
1 spsk. kakaopulver
1 spsk. mandelsmør (eller 5 stk. mandler)
1 knsp. vaniljepulver

Pynt: Kokosflager og Chiafrø

Fremgangsmåde:
Fyr det hele, med undtagelse af pynt, i blenderen og kør det til en jævn Smoothie.
Pynt med kokos og chia og server med sugerør.

lørdag den 4. oktober 2014

Indkøb i USA - en lille Guide

Det kan være en omvæltning at komme til USA når det gælder indkøb i supermarkeder. Vi er i Danmark vant til at kunne købe økologiske varer i alle supermarkeder, - til fornuftige priser. De fleste fødevarer i Danmark er ikke beriget med ekstra vitaminer. I Danmark er det nemt at sammenligne forskellige produkters indhold, eftersom at næringsdeklarationerne er per. 100 gr. for alle fødevarer.
I USA er det per portion, dvs. at det kan være 35 gr. 40 gr. osv. Så sammenligning er praktisk talt meget svært, det kræver en del hovedregning.

Jeg har fundet frem til nogle gode steder at handle fødevarer. Der er flere gode supermarkeder og jeg køber forskelligt ind forskellige steder, - for at spare. Nogle steder er varerne meget dyre og andre steder findes de til mere fornuftige priser.
I Californien får du rabat hvis du medbringer dine egne indkøbsposer, så det er altid en god idé! Desuden er engangsplastikposer blevet forbudt i Californien :-)

Det vigtigste er at du kigger på indholdet. De tilsætter vitaminer til højre og til venstre + en masse tilsætningsstoffer. Vær kritisk :-)



Wholefoods

Wholefoods

Wholefoods - I den høje prisende
Stort udvalg i økologiske varer, primært økologiske varer. Høj kvalitet grøntsager og frugt. Egen slagter som gerne tilbereder kødet/fisken for dig i butikken.
I større Wholefoods butikker har de en masse tør-varer "in bulk", så man selv kan tage den mængden man vil have. Der er alle typer gryn og mel + lækre nøddeblandinger og sundere "slik" = nødder med chokolade o.lign.
De har en lækker salatbar med blandede salater, + en varm mad, hvor man betaler for vægten. Der har de en lækker vegansk pizza, hvor man kan tage et slice med. De har bla. også knækbrød og Siggi's yoghurt som er en Skyr lignende yogurt uden særligt mange tilsætningsstoffer og sukker.
En super lækker butik, som nok er min overall favorit, men meget dyr.


Sprouts - Middel pris
Også et stort udvalg af økologiske varer, dog også en masse konventionelle. Fine butikker og et udemærket udvalg. Et godt alternativ til Wholefoods, hvis man gerne vil spare lidt penge, da de har mange af de samme produkter.

Trader Joe's

Trader Joe's

Trader Joe's - Middel pris
Stort udvalg af økologiske varer, og primært varer under deres eget brand. De har en super lækker salatblanding med rosenkål og desuden gode produkter som er meget lig Wholefoods', bare lidt billigere. Oftest lidt mindre butikker så udvalget er ikke lige så stort som andre steder.


Ralphs - Middel pris
Udemærket udvalg af økologiske varer, men også rigtigt mange konventionelle varer. Med et Ralphs kort kan man få rigtigt gode rabatter. De sælger økologisk kylling til en overkommelig pris + diverse andre varer. De har et kæmpe udvalg af kager, bagværk o.lign. så hvis man er ude efter det, så er Ralphs et godt sted at købe ind.