onsdag den 17. december 2014

Glad - Hards work pays off

Fik igår min første afsluttende karakter, i faget "Health Behavior".

Og som overskriften smukt beskriver det, så gik det ganske godt. Jeg har i løbet af semesteret skrevet 3 opgaver, haft 2 eksamener og planlagt og gennemført en 4-ugers intervention, skrevet en opgave om interventionen og præsenteret den i en 45 minutters fremlæggelse.
Interventionen var et gruppearbejde, men fordi mine gruppemedlemmer desværre ikke altid var lige aktive og deres fokus ikke var på at skrive en perfekt opgave, havde jeg en del ekstra arbejde. Og er glad for at det arbejde bar frugt.

Min undervisers kommentar til vores opgave "Excellent writing! A very strong paper - be sure to keep a copy + use for portfolio if needed. Can I use this as a sample?"
En ganske god kommentar at få, især fordi jeg har stået for en stor del af opgaven, især renskrivning :-)

Og nå ja, i vores opgave fik vi 148 point ud af 150. Og min egen karakter blev til A = 96,6%! Eller et dansk 12-tal.
Udsigten fra The Getty Center

tirsdag den 16. december 2014

Sidste eksamen OVERSTÅET :-)

Det er i dag tirsdag d. 16 December og jeg har overstået min sidste eksamen for dette semester. Jeg har svært ved at forestille mig at jeg har været i USA siden d. 21 August, hvor blev tiden pludselig af?

Når man går i skole og konstant har lektier, eksamener og afleveringer for, så flyver tiden afsted.. Desværre resulterede det til tider også i, at jeg har haft svært ved at "nyde" min tid her :-) Forstå mig ret, det har været et fantastisk semester og et fantastik ophold, men jeg ville så gerne have haft tid til også at slappe af og nyde det gode vejr, tilbringe tid med mine venner og opleve mere.

Men ja, man kan ikke få det hele og jeg er mere end tilfreds med hvordan mit ophold formede sig.

Havde i torsdags 2 større eksamener, begge skriftlige og uden bøger og noter. Jeg er uden tvivl blevet meget bedre til at "læse" til sådanne eksamener, og er blevet introduceret til nye metoder, men så meget udenadslære er stadigvæk svært for mig. Ihvertfald hvis det er to eksamener på samme dag, med to store emneområder.

Den ene eksamen var Medical Nutrition Therapy, denne gang om Kræft, HIV/AIDS & Lungesygdomme.
Den anden eksamen var Community Nutrition, om "Sund aldring", "Global fødevare- og ernæringssikkerhed", "Opnå kulturelle kompetencer", og "Principperne om ernærings undervisning".

I dag havde jeg min SIDSTE eksamen :-) Glæden er stor.. Det var i Kinesiology og alle emnerne vi har gennemfået dette semesteret var med. Det var heldigvis en nemmere eksamen, 50 multiple choice spørgsmål.

Sikke en lettelse endelig at være færdig. På søndag rejser jeg tilbage til Danmark igen, det er med blandede følelser men bestemt også med en masse glade.
Nu har jeg mere tid, så i de næste dage kommer der lidt flere oplæg hvor jeg vil reflektere over mit ophold, og de følelser der følger med..
LA <2

Endelig tid til Yoga igen :-)

Tid til afslapning..

torsdag den 4. december 2014

Præsentationer og Pebernødder

Finals er gået igang! Jeg startede med min første præsentation i tirsdags og havde i dag min anden præsentation :-) Næste uge venter 2 eksamener, aflevering af en større skriftlig opgave samt 1 case study. Der er nok at se til lige nu.

Præsenterede i dag mit frivillige projekt "Garden Experience - The Sapere Method". Sådan et fedt projekt og min præsentation lykkedes mig ganske glimrende.
Jeg brugte Prezi i stedet for Powerpoint, - prezi er en mere avanceret måde at lave præsentationer på, hvilket giver en flere muligheder for at designe selv. Det er min anden præsentation jeg har lavet i prezi og er vild med det!

Fordi vi skulle igennem en hel masse præsentationer holdt vi en "Potluck" - et sammenskudsgilde :-) Så alle havde noget med og så smovsede vi os ellers igennem de 3 timer det varede.
Jeg bagte pebernødder, - efter Lagkagehuset's opskrift, og de blev en stor success. Så stor en success, at både min lærer og medstuderende ville have opskriften, - så den postede jeg ovre på "kage-bloggen" :-) og på engelsk.. Pink Princess Bakings

Her er nogle af mine slides fra min præsentation :-)






onsdag den 26. november 2014

Det er snart Jul :-)

Hermed en lille update omkring min hverdag lige pt.

I morgen er det Thanksgiving, det bliver en hyggelig dag med 25 mennesker i huset, masser af lækker mad og godt selskab.

Jeg har stået i køkkenet i 5 timer i dag og det er blevet til rødkål, glutenfri sweet potato pie, cranberry & orange bars og sovs :-) Jo jo, det har været ganske produktivt.

I morgen tidlig står den på Spinning og så er det ellers tilbage i køkkenet og igang med at forberede.

Desuden er December lige rundt om hjørnet og julen nærmer sig med hastige skridt.. Jeg er også begyndt at købe lidt ind som skal med hjem til Danmark, når turen går hjem d. 21 December. Tænk engang at tiden er fløjet så hurtigt afsted.


Når Thanksgiving er overstået, - og Black Friday og kæmpe gruppearbejde og lektier som hele weekenden står på, - så kommer en update med billeder fra vores Thanksgiving.







søndag den 16. november 2014

Garden Club - Food Exploration

Jeg er helt fantastisk glad for at jeg skulle have 20 timers frivilligt arbejde i faget Community Nutrition. Tænk engang at jeg har fået muligheden for at være en del af sådan en fantastisk organisation som CDI Early Learning Center er.
Det er et helt specielt sted og jeg er så heldig at jeg fik lov til at lave mit eget projekt med min egen idé. Det at føle at man gør en forskel er nu noget helt specielt.

Jeg har skrevet om det før, og mit projekt er inspireret af det danske Periscope projekt "Smagsworkshop i Børnehavner".

Projektet har været igang i 3 uger nu og det er altid spændende, sjovt og lærerigt at arbejde med børnene.

Vi har haft 2 dage med smagsworkshop hvor vi har smagt på de fire grundsmage: Sødt, Surt, Bittert og Salt. Desuden har vi smagt på pandekager med hhv. sukker, stevia og salt. Det at tale med børnene om smagene og at se deres reaktioner er så interessant og sjovt.

Jeg har lavet nogle forskellige plakater som vi har hængende i centeret og som er på facebooksiden, desuden er det blevet skrevet en oplæg om vores aktiviteter fredag, - læs og se mere her CDIEarlyLearningCenter.





tirsdag den 4. november 2014

Venice Beach


Fordi tiden er knap, -og fordi jeg synes jeg har så mange skønne billeder der faktisk fanger essensen af det jeg ville skrive :-)

Venice Beach er 100% som jeg havde forventet. Hipt, afslappet og med plads til alle! God fornøjse















I ain't no Superwoman


Jeg har så travlt, - der er så mange lektier der skal laves, eksamener der skal foreberedes til, afleveringer der skal skrives og fremlæggelser der skal kreeres.

At være under et stort pres i længere tid er ikke sundt for nogen, - bestemt heller ikke mig. Som nogen allerede ved, har jeg ADHD som gør at jeg i forvejen har så rigeligt at tumle med. Det at samle sine tanker om lektier og eksamener er i sig selv overvældende! - Og derhjemme har vi meget mere tid til at få styr på det..

Jeg har igennem hele semesteret her i LA været presset mhp skolearbejdet, men jeg har knoklet for det og gjort mit bedste. Det har også betydet mange timers lektier, så alle mine uger har været præget af mange timer foran computeren.

Nu begynder tingene at spidse til, vi er gået igang med de sidste uger og der er simpelthen for meget til at jeg føler at jeg kan nå alt til tiden. Det resulterer i en masse frustration, tude ture og stress. Jeg knokler på livet løs og bruger al min tid på skolearbejde men det er desværre ikke nok.
Men sådan er min situation i øjeblikket, - noget jeg også vil dele med andre.

For nej, det er ikke bare ferie og sjov og ballade når man læser et semester i udlandet. Det er benhårdt arbejde og jeg kan ikke altid holde til det. JA, jeg kæmper videre, men det er ikke sjovt.
Men ved også at jeg nok skal klare det, - selvom det ikke føles sådan lige nu.

Jeg fik det gode råd af en vejleder på skolen om at jeg skal igang med at træne 3 gange om ugen, - for at undgå at få angst anfald og få min stress mere under kontrol! Så i aften står den på træning efter eksamen :-) Som en lille ekstra bonus, så er jeg begyndt at cykle mere, så cykler 1-2 gange om ugen ud til mit praktik sted. 9 km hver gang er også en god start!

Og nu videre med min kliniske rapport om Bryst kræft og soya, senere i dag eksamen. =Skema fuldt

Hav det dejligt! Kæmpe Krammer





onsdag den 29. oktober 2014

Uge 10 ud af 15

Igår modtog jeg en mail fra studiekontoret om at vi nu er i uge 10 ud af 15 på efterårssemesteret. Wow. 
Jeg kan på ingen måde forstå hvordan tiden er gået så hurtigt, desuden er det mig samtidigt svært at forstå hvordan vi i alverden skal nå alt der skal nås på 5 uger.
Der er diverse afleveringer, undervisning og eksamener og en masse stof der skal læres. Det skal nok blive interessant.

Jeg cykler i dag ud til CDI Early Learning Center hvor jeg har noget praktik i forbindelse med faget "Community Nutrition". På Fredag starter vi ud med Halloween tema, hvor der er skattejagt i haven, Troldmands slim og Heksedrik.. Uuuuh det bliver spøgeligt :-)

Jeg kører et projekt derude i de næste 7 uger (6 fredage - der er lige Thanksgiving som sniger sig ind) hvor det bliver i samarbejde med deres Garden Club. Projektet er inspireret af det danske PERISCOPE Smagsworkshop projekt og jeg glæder mig til at komme igang.

Projektet er baseret på Sapere metoden som handler om sanserne: Synssansen, Høresansen, Smagssansen, Følesansen, Luftesansen.

Børnene skal dufte, røre, lege, se, spørge og hjælpe i køkkenet. Det bliver super spændende at se hvordan det kommer til at gå, især fordi børnene er fra 0-6 år.
Men jeg håber at jeg med projektet kan gøre en forskel for børnene og deres forældre.

Når projektet rigtigt går igang laver jeg en lille update om det.

Lidt får jeg skam også oplevet, her et billede fra Death Valley.



fredag den 24. oktober 2014

Karakter og eksamens status - halvvejs igennem semesteret

Som jeg tidligere har skrevet om, så har jeg eksamener, prøver og afleveringer igennem hele semesteret.
Nogle er gået godt, -andre knapt så godt :-) Men jeg kæmper videre. Jeg har indtil nu haft 4 eksamener, 1 i hvert fag, og næste uge går jeg igang med 2. runde eksamener.
Alle er uden noter og uden bøger, min ene lærer har åbne spørgsmål og de 2 andre bruger en Scantron!

Yes, en scantron. Og hvad er så det.. Ja, jeg var også meget overrasket, det lød jo så teknisk. Det er bare et helt almindeligt papir skema som er nummeret 1-100 svarende til spørgsmål og så er der A-E som svarmuligheder ud for hvert nummer.
Og man skal selvfølgelig bruge en blyant for at markere sit svar. Meget moderne ;-)

Well, en scantron eksamen er en smule nemmere eftersom det bare er med at vælge et svar ud af de forskellige svarmuligheder.

De andre eksamener er noget helt andet, - det er komplicerede spørgsmål og man skal kunne huske så meget ud af hovedet. Ikke nemt!

Min eksamen i Medical Nutrition Therapy 1 var simpelthen så svær! Jeg skulle kunne svare på diverse spørgsmål omkring hjertekarsygdomme, medicin, hvordan en bestemt medicin virker, hvad det påvirker, dosis osv. SÅ SVÆRT!
Forinden havde jeg forberedt 9 sider med noter, som jeg selvfølgelig ikke kunne huske det hele af! :-) Surprise! Nå, men så ved jeg også hvordan eksamener kommer til at forløbe fremover.
Det var ikke en stor overraskelse at jeg dumpede den eksamen, og utroligt nok var jeg ikke skuffet.


Bortset fra det klarer jeg mig ganske udemærket, har fået gode karakterer i mine afleveringer og andre eksamener. Hårdt arbejde betaler sig!


lørdag den 11. oktober 2014

Lækker & Sundere Chokolade Smoothie

Selvom jeg er i LA og har næsen begravet i mine bøger det meste af tiden, - så er der stadigvæk tid til at bage en masse og lave lækker mad.

Har købt noget økologisk mel som har en super god gluten kvalitet. Har eksempelvis allerede bagt Speltbrød og Speltboller og Spelt chokoladeboller. Og det er noget som imponerer de fleste :-) Det at bage sit eget brød er ikke hverdag for særligt mange, så der ser man igen en stor forskel til Danmark.


Får lavet en masse Smoothies og vil lige dele denne nemme, lækre og meget sundere udgave af en Chokolade Smoothie



Chokolade Smoothie
 Ingredienser:
1 medium moden banan, gerne frossen
1,5-2 dl. minimælk
1 spsk. kakaopulver
1 spsk. mandelsmør (eller 5 stk. mandler)
1 knsp. vaniljepulver

Pynt: Kokosflager og Chiafrø

Fremgangsmåde:
Fyr det hele, med undtagelse af pynt, i blenderen og kør det til en jævn Smoothie.
Pynt med kokos og chia og server med sugerør.

lørdag den 4. oktober 2014

Indkøb i USA - en lille Guide

Det kan være en omvæltning at komme til USA når det gælder indkøb i supermarkeder. Vi er i Danmark vant til at kunne købe økologiske varer i alle supermarkeder, - til fornuftige priser. De fleste fødevarer i Danmark er ikke beriget med ekstra vitaminer. I Danmark er det nemt at sammenligne forskellige produkters indhold, eftersom at næringsdeklarationerne er per. 100 gr. for alle fødevarer.
I USA er det per portion, dvs. at det kan være 35 gr. 40 gr. osv. Så sammenligning er praktisk talt meget svært, det kræver en del hovedregning.

Jeg har fundet frem til nogle gode steder at handle fødevarer. Der er flere gode supermarkeder og jeg køber forskelligt ind forskellige steder, - for at spare. Nogle steder er varerne meget dyre og andre steder findes de til mere fornuftige priser.
I Californien får du rabat hvis du medbringer dine egne indkøbsposer, så det er altid en god idé! Desuden er engangsplastikposer blevet forbudt i Californien :-)

Det vigtigste er at du kigger på indholdet. De tilsætter vitaminer til højre og til venstre + en masse tilsætningsstoffer. Vær kritisk :-)



Wholefoods

Wholefoods

Wholefoods - I den høje prisende
Stort udvalg i økologiske varer, primært økologiske varer. Høj kvalitet grøntsager og frugt. Egen slagter som gerne tilbereder kødet/fisken for dig i butikken.
I større Wholefoods butikker har de en masse tør-varer "in bulk", så man selv kan tage den mængden man vil have. Der er alle typer gryn og mel + lækre nøddeblandinger og sundere "slik" = nødder med chokolade o.lign.
De har en lækker salatbar med blandede salater, + en varm mad, hvor man betaler for vægten. Der har de en lækker vegansk pizza, hvor man kan tage et slice med. De har bla. også knækbrød og Siggi's yoghurt som er en Skyr lignende yogurt uden særligt mange tilsætningsstoffer og sukker.
En super lækker butik, som nok er min overall favorit, men meget dyr.


Sprouts - Middel pris
Også et stort udvalg af økologiske varer, dog også en masse konventionelle. Fine butikker og et udemærket udvalg. Et godt alternativ til Wholefoods, hvis man gerne vil spare lidt penge, da de har mange af de samme produkter.

Trader Joe's

Trader Joe's

Trader Joe's - Middel pris
Stort udvalg af økologiske varer, og primært varer under deres eget brand. De har en super lækker salatblanding med rosenkål og desuden gode produkter som er meget lig Wholefoods', bare lidt billigere. Oftest lidt mindre butikker så udvalget er ikke lige så stort som andre steder.


Ralphs - Middel pris
Udemærket udvalg af økologiske varer, men også rigtigt mange konventionelle varer. Med et Ralphs kort kan man få rigtigt gode rabatter. De sælger økologisk kylling til en overkommelig pris + diverse andre varer. De har et kæmpe udvalg af kager, bagværk o.lign. så hvis man er ude efter det, så er Ralphs et godt sted at købe ind.




lørdag den 27. september 2014

Food Safety Poster - Aflevering


I faget community Service fik vi opgaven at kreere en plakat omkring et selvvalgt emne. Vi valgte "Food Safety" og resultatet blev denne fine plakat. Den blev printet på skolen i stort format, 24 X 36 inches = 60 X 90 cm. 

En plakat som næsten var ved at tage livet af mig, - brugte såå mange timer på at lave den, fordi diverse programmer crashede og ikke ville gemme. - Men endelig, med hjælp fra en god ven i huset blev den færdig!

fredag den 19. september 2014

At studere i Danmark vs. USA (CSUN)


Okay; det danske undervisningssystem. Det er noget vi alle har et vist kendskab til; folkeskolen, ungdomsuddannelser, kort videregående uddannelse, lang videregående uddannelse osv.

Jeg har gået i skole fra jeg var 6 år til 21 år og fuldført en kort videregående uddannelse. Nu er jeg 25 år gammel og er igang med en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, mit mål er at blive Klinisk Diætist.

Et kort regnestykke; jeg har indtil nu gået i skole i 16 år. Det forventes at man møder i skole hver dag i folkeskolen, - det er forældrenes ansvar. På Handelsskolen havde vi et maksimalt tilladt fravær i de 3 år jeg gik der, 130 timer total. På MFØ, - ingen mødepligt. ES - ingen mødepligt.

I alle de år jeg har gået i skole er min karakter aldrig blevet vurderet på baggrund af fremmøde til undervisning, deltagelse i undervisning, lektier og afleveringer i løbet af året osv. osv. Det er jeg i dag meget glad for, tænk engang hvis det var sådan i det danske undervisningssystem.

Selvfølgelig havde jeg nok ageret anderledes hvis det var således, måske? Måske ikke? Hvem ved..

Da jeg startede på Ernæring og Sundheds uddannelsen sidste år var min indstilling til skolegang forandret; jeg er altid forberedt, jeg laver mine lektier - ALTID, jeg kommer altid i skole, også selvom vi kun har undervisning i 2 timer. (medmindre jeg er syg, - men har alligevel dårlig samvittighed over ikke at være der)
Min skolegang er vigtig for mig, jeg er så priviligeret at leve i et land hvor skolegang er gratis og jeg får endda penge for at gå i skole. Jeg mener at det er min pligt at tage min skolegang seriøst og værdsætte at jeg er så priviligeret.

USA - CSUN

Og så kom jeg til USA og skulle begynde i skole :-)
Det var en kæmpe omvæltning for mig, alt jeg nogensinde har vidst om uddannelse blev vendt på hovedet.

Jeg sendte i begyndelsen af april min ansøgning, på samme tid søgte jeg også de 4 fag jeg ville læse. Eftersom systemet er anderledes og fordi jeg kun er her et semester gik min ansøgning ikke automatisk igennem, så jeg skulle i den første uge "crashe" alle mine fag.
Dvs. finde frem til hvor undervisningen foregik, hvornår og hvilken underviser. Så skulle jeg møde op i god tid, præsentere mig selv og bede om tilladelse til at komme med på holdet. - for mig en meget grænseoverskridende og angstprovokerende handling :-) Men jeg klarede det, - med lidt tårer med på vejen.
Heldigvis er det hverdagskost for alle undervisere og jeg mødte kun venlighed og smil på vejen, - også fra de studerende.

Hjemmefra havde jeg fundet frem til 4 fag som var sammenlignelige med fag jeg skal have på modul 5 & 6 på ES uddannelsen på UCSyd.

  1. Medical Nutrition Therapy 1
  2. Community Nutrition - inkl. 20 timers community service
  3. Health Behavior
  4. Educational Psychology - inkl. 20 timers observationspraktik
  5. Foundations of Kinesiology.
De første 3 fag kom jeg ind på, det 4. fag var primært henvendt til lærere og derfor, for mig mere irrelevant. 
Derfor gik jagten efter et nyt fag, som blev til Foundations of Kinesiology.
Et meget spændende fag som jeg er glad for at jeg valgte. 

Og hvad er så forskellen? Jo, nu skal du høre..

I mine 3 første fag er der mødepligt, - hver gang! Hvis man har fravær på mere end 2 gange i løbet af semesteret trækker det ned i den endelige karakter.
Min karakter er også afhængig af deltagelse i undervisningen + at jeg laver de lektier jeg skal, til hver uge (de skal altid printes ud og afleveres) desuden har jeg flere mindre, faglige afleveringer i løbet af semesteret, - i ALLE fag. 
Så hver uge har jeg afleveringer, læsning og opgaver der skal laves i undervisningen som også skal afleveres.

Desuden har vi eksamener og prøver strøet hen over semesteret i alle fag, - for ikke at glemme de afsluttende projekter.

  • I faget Medical Nutrition Therapy 1, skal vi finde frem til forskning om ernæring til kræftpatienter. Vi skal i gruppen finde rapporter og artikler som er for, - og imod et område som er relevant for vores projekt. Skriftlig rapport + mundtlig fremlæggelse.
  • I faget Health Behavior skal vi igennem hele semesteret arbejde med et større projekt hvor vi skal identificere en negativ sundhedsadfærd, finde en forsøgsperson som vi kan analysere, komme frem til en intervention som skal køre i 4 uger og til sidst skrive en rapport på baggrund af projektet og fremlægge det i 45 minutter. Vi er 3 mand i min gruppe og står overfor et stort projekt.
  • I faget Community Nutrition skal vi ud og lave frivilligt arbejde i vores lokalområde, minimum 20 timer og det skal være fagligt relevant. Vi skal skrive noter efter hver 2. time vi er der og skrive logbog gennem hele vores forløb. Det skal munde ud i en skriftlig rapport og fremlæggelse. Jeg har i dag været til intro forløb ved CDI Early Learning Center, du kan læse mere om dem på Facebook; CDIEarlyLearningCenter.
  • Så er der Kinesiology, - som er et spændende fag, men meget grundlæggende. Kravene i faget er ikke så høje og vores afleveringer i faget og "større" opgaver er ikke så omfattende som i de andre fag, hvilket er rigtigt dejligt. Der er pres på!
Det var lidt om mine fag :-)
Jeg har nok at se til med lektier, frivilligt arbejde og koordinering af projekter!

God weekend til alle. 
Her står den på træning i morgen; jeg vil svømme nogle baner i træningscenterets pool. Desuden lektier hele weekenden og mandag.


onsdag den 17. september 2014

Lidt om CSUN

Nu har jeg været i LA i 3 uger og endelig er tingene ved at falde så meget til ro at jeg har tid til at blogge.

Der er så meget at fortælle men i dag vil jeg fortælle lidt om det at studere på California State University, Northridge.
Biblioteket
Det er et stort Universitet, de siger at skolen areal er større end Disneylands :-)
Der går omkring 38.000 studerende; der er et kæmpe bibliotek, diverse parker og grønne områder, kaffebarer rundt omkring på Campus, en bank, en boghandler & Macstore, juice bar, fastfood steder, kæmpe træningscenter og udendørs pool.
Og så er der et sundhedshus, - hvilket nok er det smarteste i verden. Der er både læger, fysser, tandlæger, kiropraktor, øjenlæger osv. + et apotek. Så hvis man kommer til skade er der altid hjælp at hente. Mine hofter driller rigtigt meget, så er rigtig glad for at have muligheden for at gå til lægen og om nogle uger komme til fys!


Jeg køber flere gange om ugen en stor Nonfat Iced Latte fra Freudian Sip (Skolens svar på Starbucks) til 23 kr. :-) Det er varmt, varmt, varmt. HELE tiden. Den sidste uge har temperaturen været på 40-43 C.

Træningscenteret er kæmpe stort, der er en indendørs løbebane på 3 sal, foruden en basketbold bane, en klatre-væg osv. Der er alt man kunne forestille sig. Der er hold hele tiden, og har været til min første yoga time i søndags.

Der er store grønne områder hvor man kan sidde under palmerne og læse. Egern hopper frem og tilbage på skolens område og kaster gerne bark ned på en, fra palmerne hvis du sidder tæt på.

Kæmpe stort bibliotek som har diverse læse-rum som man kan booke.
Og så er der selvfølgelig også en kaffebar i biblioteket :-)

Jeg har undervisning i forskellige afdelinger rundt på campus, i 3 forskellige for at være præcis.
I alle klasser sidder man på stole som har et klapbord skruet på, - de er plastik stole og der er INGEN plads på bordet. Stolene er på ingen måde behagelige og det er så upraktisk, men igen, der er plads til mange stole og det er nok pointen i det hele.

Jeg har kun undervisning på minder hold, vi er omkring 25 på 3 af mine hold og 45 på det sidste. Det er dejligt at holde fast i rutinen med klasseundervisning hjemmefra.


En af de næste dage kommer der en update hvor jeg fortæller lidt mere om mine forskellige fag :-) Det er spændende, - og MILEVIDT fra hvad vi kender til i Danmark.

Parken foran Biblioteket
Indgang til Træningscenteret

Klar med Iced Latte :-)

Kig op til palmerne
Sen aften træning

Mellemtimer - udendørs lektielæsning



mandag den 25. august 2014

First days in LA

Starbucks i Amsterdam



Ankom til LA i onsdags om eftermiddagen, efter en meget lang dag undervejs. Mellemlandinger i Amsterdam og San Francisco. Total rejsetid fra jeg stod op, til jeg gik i seng = 26 timer.

USA er noget helt specielt. Alle mennesker er utroligt venlige og openminded. Det er ligesom jeg har fået det fortalt, - eller faktisk er det mere overvældende. 

Fra lufthavnen skulle jeg med en bus hen til Northridge, hvor skolen ligger. Jeg er så heldig at have så dejlige mennesker omkring mig, som fortalte mig om Airbnb, og havde fundet frem til et super billigt sted at bo.

Meningen var at jeg skulle bo her midlertidigt, indtil jeg kunne finde et værelse eller en lejlighed sammen med andre, eller selv. Lang historie kort, så bliver jeg! Det er det dejligste sted, super venlige mennesker og gode forhold.

Det er et stort hus i et 'good neighborhood', der er stor pool, have, barbecue, terasse, stort køkken, pool bord, osv osv. 
Jeg deler værelse med 4-5 piger. Der er en del udskiftning, eftersom de fleste kun bor her kort tid. Det er en slags hostel, bare i en privat bolig. 
Gode værelser, fine badeværelser, - og så er der alt hvad man skal bruge i et køkken.


Havde orientering torsdag, skolen er enorm. Der er masser af grønne områder, et kæmpe bibliotek, en boghandel, en mac store, + en masse coffee shops, sandwich barer, smoothie barer osv. 
Enormt og overvældende.

Fredag stod programmet på turist tur, arrangeret af skolen, til Hollywood, Rodeo Drive og Santa Monica Beach. 

Lørdag havde jeg fået fat i en bil og skulle for anden gang ud og handle. Herovre er det svært at købe økologiske varer i en 'almindelig' butik, hvilket virker helt vandvittigt når man er vant til danske forhold.
Jeg skulle jo have noget at spise, så købte nogle lokale grøntsager og frugt, og økologisk brød og æg. Normalt er jeg ikke fanatisk, men hold fast hvor er der mange tilsætningsstoffer i alting. Jeg var ved at blive sindssyg af at læse næringsdeklarationerne. Plus alting er øpfort i forskellige forhold, det er ikke pr. 100 gr. som i Danmark, hvilket gør det sindssygt svært at sammenligne.
Wholefoods er sagen. Fantastisk supermarked, en smule dyrt, - men de har sæ mange lækre ting.

Mere om indkøb i et senere indlæg.


Søndag Malibu Beach, - AMAZING. Intet mindre. Fulgtes med en flok fra huset, så vi var et sted som ikke var overrendt, eftersom man skulle gå ned af en stejl trappe og bagefter kravle over en masse sten. Smukt sted, de fedeste bølger og en dejlig vind.

I morgen starter mine første fag, skolesystemet er så anderledes end hvad jeg er vant til hjemmefra, så tingene er en smule komplicerede og det er svært at finde hovede og hale i det :-)

Mere om skolen i løbet af ugen når tingene falder på plads.

Enjoy!


Green area at School
Biblioteket
Green Smoothie :-)
Wholefoods shopping
Vores pool
Lime trees i haven
Skyr inspireret yoghurt
Malibu - Point Dume Beach
Malibu - Point Dume Beach
Malibu - Point Dume Beach
Malibu - Point Doom Beach
Klar til stranden :-)
First breakfast in the US at Starbucks
First Breakfast at the house
Hersheys cookies'n'cream chokoladebar